Trippel A i mere end 3 år - Bronze 2021
A-2015
  Klik på billedet for stor udgave

'Once in a life-time-kontor' til den særligt kræsne lejer

Søger du noget ud over det sædvanlige så er her kvalitetskontoret der sjældent udbydes

Træt af nedsænkede lofter, gulvtæpper og hvide vægge?? Og stiller du større krav til kvaliteten for din virksomhed - så læs videre her!

Vi har herved den store ære at udbyde dette helt unikke og sjældent udbudte kontorlejemål. Lejemålet er beliggende på 1. sal i helt nybygget ejendom med fantastisk beliggenhed i Nordhavnen - ca. 200 meter til Nordhavn Metro.

Lejemålet, der overvejende henvender sig til den kreative virksomhed, er indrettet som storrumskontor med plads til op til ca. 30 arbejdspladser. Lejemålet egner sig alene som storrum. Lofthøjden er på 3,3 meter og har overalt rå cementvægge som en flot kontrast til de flotte egetræs gulve med nedlagt varme. Her er masser af lys og luft med store vinduer fra gulv til loft.
Køkken i åben forbindelse med storrummet og endvidere 2 toiletter - det ene med bad. Rustikt indrettet og med de unikke Vola armaturer i messing.
Grundbelysningen er udført med lamper fra Anker & Co.

Som lejer har du adgang til ejendommens gård for ophold - her forefindes borde og stole for husets lejere.

Området er stadig under udvikling og som lejer skal man forvente, at der stadig bygges i området. Lejer opnå her kr. 200/ m2 årligt i rabat 1. år.

Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.

Afstande:
Bus: 0,3 km.
S-tog: 0,5 km.
Metro: 0,1 km.