Særdeles attraktivt lejemål i hjertet af Frederiksstaden
Indbydende og smagfuldt istandsat lejemål i stueplan i åben forbindelse til flot istandsat og brugbar kælder
Lejemålet fremstår med en smuk markant facade, der giver stærk synlighed fra gaden.
Den består af to høje udstillingsvinduer og en glasindgang med automatiske skydedøre, som skaber et lyst og indbydende udtryk. Facaden fuldendes af faste karakteristiske baldakiner, der tilfører bygningen et eksklusivt præg.
Indenfor møder man et gennemgribende renoveret butikslokale. I stueplan er der nymalede vægge, sildebensparketgulve og nyere fliser i indgangsområdet. Endvidere findes der en atmosfæregivende dekorativ pejs og en rummelig trappe, der forbinder stueetagen med kælderen og som bidrager til et elegant helhedsindtryk. Endvidere nyt pænt toilet.
Butiksarealet er regulært, fleksibelt og nemt at tilpasse forskellige indretningsløsninger og sortimenter. Loftshøjden er generøs, hvilket forstærker rummets åbne fornemmelse. Lille og stemningsgivende gårdhave med yderligere vinduespartier, som bringer ekstra lys og atmosfære ind i lokalet.
Underetagen er ligeledes renoveret med nymalede vægge og nyere gulvfliser og har en god loftshøjde. Etagen egner sig både til lager, arbejdsrum eller andre kreative formål.
Arealfordelingen er 95 m² i stueplan og 96 m² i underetagen – i alt 191 m².
Dette lejemål ligger midt på den mest eftertragtede del af Store Kongensgade – en af hovedstadens mest energiske handelsgader med mere end 30.000 forbipasserende dagligt. Strækningen forbinder Kongens Nytorv med Grønningen/Esplanaden og løber parallelt med Bredgade, kun få minutters gang fra velkendte hotspots som Nyhavn og Strøget.
Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.
Afstande:

Bus: 0,0 km.

Tog: 1,0 km.

S-tog: 1,0 km.

Metro: 0,3 km.