Attraktivt beliggende butikslokale på 160 m² - tæt ved Søerne
Stilrent, indbydende og moderne butikslokale med mange anvendelsesmuligheder
I den eftertragtede ende af Classensgade, blot et stenkast fra Østerbrogade og Søerne, ligger dette fantastiske lokale. Beliggenheden er livlig, hvor lokalt hverdagsliv møder en eksklusiv og charmerende atmosfære. Kvarteret er kendt for sine smukke, klassiske bygninger, stemningsfulde caféer og unikke specialbutikker. Her er der kun ca. 500 meter til Trianglen Metro og 700 meter til metro, S-tog og regional tog på Østerport.
Ejendommen er en klassisk Østerbro ejendom med en smuk og indbydende facade. Fra gaden er der direkte, niveau fri adgang til lejemålet, der allerede ved første øjekast fanger blikket med et stort, flot vindue og en glasdør. Det store vindue skaber en oplagt mulighed for at præsentere din forretning på bedst mulige måde og invitere kunder eller gæster indenfor.
Indenfor mødes du af et stort, rummeligt og lyst lokale med moderne indretning. Det stilrene gulv giver rummet et cool og professionelt udtryk. Det store vindue mod gaden og endnu et vindue mod ejendommens hyggelige gård giver et godt lysindfald. I forlængelse heraf finder du et mindre rum, som kan bruges til kontor eller opbevaring og nemt kan afskærmes efter behov. Lejemålet inkluderer desuden et tekøkken samt et toilet. Fra køkkenet er der adgang til ejendommens charmerende gårdmiljø – et skønt sted at tage et pusterum.
Endvidere er der fra butikslokalet en pæn trappe ned til stor anvendelig kælder, som udgør 71 m² af de i alt 160 m², der både kan anvendes som showroom samt med god plads til opbevaring.
Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.
Afstande:

Bus: 0,0 km.

Tog: 0,7 km.

S-tog: 0,7 km.

Metro: 0,5 km.