Investering - udlejet erhvervsejerlejlighed på 80 m² på Frederiksberg
Stabil lejer og skønt beliggende overfor Søndermarken
Erhvervsejerlejligheden er beliggende i en høj underetage med store facade vinduer mod Pile Allé. Direkte adgang til erhvervsejerlejligheden fra gaden såvel som fra ejendommen fælles og præsentable opgang.
Fra gaden er der kun 2 trin ned til ejerlejlighedens egen indgang med dobbelte døre. Herfra træder man ind i et stort, lyst og og indbydende lokale med stort vinduesparti mod Pile Allé. Derudover indeholder ejerlejligheden 3 regulære separate rum, toilet og køkken. Fra køkkenet er der adgang til ejendommens bagtrappe, hvorfra man kan komme ud i ejendommens hyggelige gård.
Ejerlejligheden er tør og særdeles anvendelig og det kan bl.a. nævnes, at der i 2016 er etableret omfangsdræn på lejlighedens ydermure såvel mod gaden som mod gården.
Veldrevet ejerforening, hvor ejendommen fremstår pæn og velholdt. Der er i ejerforeningen desuden etableret en "beredskabskonto" i ejerforeningen med det formål at være på forkant med evt. fremtidige større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen.
Ejerlejligheden har i mere end 20 år været udlejet til klinik for Thai massage, zoneterapi og sports massage. Forretningen drives ordentligt og professionelt af en gennem mange år herboende thailandsk kvinde. .
Yderst centralt beliggende på Frederiksberg overfor Søndermarken. Her er der udsigt til grønne omgivelser, men alligevel er man centralt beliggende, hvor man indenfor 1.200 meter finder både Frederiksberg Centeret, Frederiksberg Alle Metro, Enghave Plads Metro og Carlsberg Station.
Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.
Afstande:

Bus: 0,1 km.

S-tog: 0,9 km.

Metro: 1,0 km.