33 11 25 11 | info@kraer.dk
E
  Klik på billedet for stor udgave

Eksklusiv villa - udviklings-/ investeringsejendom på stor hjørnegrund - samlet areal på 467 m²

Velbeliggende centralt i Hellerup i gåafstand til Hellerup Station

På attraktiv hjørnegrund midt i et af Hellerups eftertragtede kvarterer præsenteres denne markante og herskabelige, hvidpudsede villa – en kombination af klassisk elegance, synlig beliggenhed og med gode udviklingsmuligheder.

Ejendommen er opført i 1900 og fremstår med et tidløst, repræsentativt udtryk, der understreger ejendommens karakter. Med sin placering på hele 1.105 m² grund ved Hellerupvej og Katrinevej opnås både optimal eksponering og en attraktiv tilgængelighed.

Ejendommen rummer i alt 467 m² fordelt på tre etager og tilbyder en fleksibel anvendelse med en ideel kombination af bolig og erhverv. Stueplan er indrettet til erhverv og fremstår yderst præsentabelt med reception, mødefaciliteter og flere kontorer. Herudover er der gode parkeringsforhold på egen grund – en sjælden kvalitet i området.

Kælderen byder på yderligere erhvervsarealer med gode anvendelsesmuligheder, herunder flere disponible rum samt køkken- og badefaciliteter.

På 1. sal findes en lys og veldisponeret lejlighed på 129 m² med direkte adgang til en solrig tagterrasse på ca. 20 m². Boligen fremstår indbydende med entré og gæstetoilet, rummelig opholdsstue med udgang til terrassen, separat spisestue, tre gode soveværelser, moderne badeværelse samt funktionelt køkken med alle hårde hvidevarer.

Ejendommen overdrages ledig i stueplan og kælder samt med en tidsbegrænset lejekontrakt på 1. sal og repræsenterer en god investeringsmulighed med. Kombinationen af bolig og erhverv giver samtidig en høj grad af fleksibilitet for fremtidig anvendelse.

En af Nordsjællands mest efterspurgte områder – ideel for investorer med fokus på udvikling.

Kontakt Kraer erhvervsmægler for nærmere information på tlf. 33 11 25 11.

Afstande:
Bus: 0,1 km.
Tog: 0,7 km.
S-tog: 0,7 km.
Motorvej: 1,3 km.